Effekt læderbalsam 150 gr.

EFFEKT læderbalsam er uovertruffen læderpleje, som er meget drøj i brug, nemt at anvende og ikke kræver ”knofedt”.

Med EFFEKT kan du bl.a. pudse dig til at få staldens og stævnets flotteste blanke ridestøvler – endda med en vandafvisende oveflade!

Men EFFEKT er også ideel til mange anvendelsesområder ud over rideudstyr. Det er nemlig også perfekt læderpleje til hundesnore, halsbånd, jagtudstyr, skindtøj, sko, støvler og møbler.

Balsammen er et vandbaseret naturligt læderplejeprodukt, som ikke indeholder organiske opløsningsmidler. Indeholder de antioxidanter, der er nødvendige for at forlænge levetiden på læder.

Indhold: 150 gram (pudsesvamp medfølger).

145,00 DKK

EFFEKT Læderbalsam er uovertruffen vandbaseret og naturlig læderpleje, som er meget nemt at anvende og ikke kræver ”knofedt”.

BEMÆRK: Effekt læderbalsam er helt perfekt til bl.a. ridestøvler og trenser, men vi anbefaler IKKE Effekt til sadler, da overfladen kan blive meget glat når du efterfølgende sidder i sadlen. Benyt i stedet Albions luksus læderbalsam til sadlen

Læderbalsammen renser og plejer læderets overflade, og holder det blødt, fordi det indeholder de næringsstoffer, som læderet har brug for. Det trænger lynhurtigt ind, og behøver ikke efterpoleres. Men hvis du efterpolerer får du en meget flot, glat og blank finish.

Er meget drøjt i brug: det tørrer ikke ind og det smitter ikke af. Man kan efter et par minutter sætte sig i fx den behandlede lædersofa, uden at få pletter på tøjet.

EFFEKT Læderbalsam indeholder de antioxidanter, der er nødvendige for at forlænge levetiden på læder.

Læderpleje til  lædermøbler:

EFFEKT har en af sine allerstørste fordele ved behandling af gamle, falmede og krakelerede lædermøbler. I 9 ud af 10 tilfælde får det behandlede møbel den rigtige farve igen og krakeleringer bliver oftest væsentlig mindre synlige. Balsammen forstærker også læderets farve. Rødt bliver mere rødt, grønt bliver mere grønt osv.

Læderpleje til fodtøj

Når man tror at ens fodtøj eller møbel er snavset, er det somme tider tilfældet, at det i stedet er dækfarven der er slidt af. Når dette er tilfældet sker der det, at en påføring af EFFEKT Læderbalsam gør selvet læderet mørkere, da det jo bliver en anelse fugtigt, og derved kan man tro at læderet er blevet mere snavset. Det er det ikke. Man kan se hvor snavset læderet er ved at se hvor snavset svampen bliver.

Hvis den lyse farve er slidt af er der 3 muligheder: at kassere genstanden, at leve med det, at farve den med ”maling”/ læderfarve (det kan ikke gøres med held lige efter behandling med EFFEKT Læderbalsam, men bedst efter afrensning med f.eks  terpentin eller Isopropanol.)

Hvad kan EFFEKT Læderbalsam også bruges til?

LAKSKO får ofte streger på siderne. Det er som regel sålen på den anden sko, der rammer imod, når man går. Disse streger fjernes også med EFFEKT Læderbalsam på en ren svamp eller klud. Lak suger næsten intet, så her skal anvendes mindre EFFEKT Læderbalsam end normalt.

Inden for fodtøj er det også ideel til pleje af  ”oilskin”, ”oilnubuck” eller ”fedtnubuck” (ikke at forveksle med oilskin-beklædning!). Dog vil nogen måske synes, at fodtøj bliver lidt for blankt i starten, men ser man et øjeblik længere på skoene, vil man se glansen forsvinder, idet EFFEKT Læderbalsam trænger lynhurtigt ind i skindet.

Hvis du efter længere tids brug af EFFEKT Læderbalsam på oilnubuck synes at fodtøjet bliver lidt for blankt, kan du gøre det mere mat ved at børste med en messingbørste eller en ren neglebørste. Du kan også bruge fint sandpapir eller en ny ren køkkensvamp. Ved hjælp at EFFEKT Læderbalsam og disse ting kan man få den mathed eller glans man ønsker.

Får du for meget EFFEKT Læderbalsam på, kan du vaske det af med EFFEKTIV Skind Vask eller EFFEKTIV Care & Clean.

Gummistøvler der er snavsede eller matte, kan rengøres og gøres glansfulde med EFFEKT Læderbalsam på en klud.

Fodtøj af kunststof, vinyl eller plast, bliver ofte kedelige og matte og får en fin glans med brug af EFFEKT!

Hvad kan EFFEKT Læderbalsam ikke bruges til?

Meget stærkt sugende lædertyper:

Til følgende lædertyper bør EFFEKT Læderbalsam ikke benyttes (uden en foregående forsigtig prøve på et ikke synligt sted, med en REN svamp): Feks anilinlæder, Semianilinlæder, ruskind, nubuck, rulam med og uden forsegling af bagsiden af skindet = ydersiden af beklædningen.

Problematiske Skindtyper:

Hvidfarvet læder med tyndt lag dækfarve (især hvis overfladen er ru). Eller andre meget lyse farver med tyndt lag dækfarve.

 

Lidt forklaring: EFFEKT Læderbalsam er en meget fed næring for læder.

Læder kræver meget mindre mængde fedtstof end de fleste tror (mange tror, at det er som når man steger rødspætter, jo mere fedtstof, jo bedre)

Læder har brug for ca. 10 % fedtstof og ikke mere. Læder bliver godt nok mere blødt, jo mere fedtstof det får, men det mister også styrken, og forlænges let. Det gør det også hvis det bliver vådt af vand. En sådan forlængelse / forøgelse vil være blivende.

Bruger man EFFEKT Læderbalsam på stærkt sugende læderkvaliteter, vil det være næsten umuligt at fordele produktet jævnt. Og på lysere farver vil læderet blive mørkt, mens det er fugtigt. Når det derefter tørrer op, bliver områderne med mindst EFFEKT Læderbalsam hurtigst tørre og dermed lysere før områderne med mere fugtighed.

Resultatet vil på dette tidspunkt være, at man ser noget, der ser blakket ud. Denne virkning vil dog fortage mere og mere.

På stærkt sugende kvaliteter er det også svært at påføre ”lidt nok” EFFEKT Læderbalsam, hvorfor man risikerer at påføre mere end læderet kan ”konsumere” og det kan føles lidt fedtet.

Vægt 200 g

Du kunne også være interesseret i...

Andre har også set...

Scroll til toppen

Julegave inspiration

Vi har sørget for inspiration til skønne advents- og julegaver når det gælder hest og rytter, jæger og hund.

Du får gaveinspiration, som både gør ønskelisten og nem at lave, og gaveindkøbene lettere at komme igennem. 

Julegaver byttes til d. 15. januar 2022