Vidste du, at rytteren også har betydning for, om sadlen bliver liggende det korrekte sted, og i balance? Sådan er det, men ofte tænker vi ikke over det.
Jeg ser ofte, at et rytterskifte kan gøre en stor forskel på, om sadlen bliver liggende lige dér, præcis hvor den skal eller ej. Det er jo ret tankevækkende…
Alle ryttere kender vist til problemet med, hvordan skæve bøjler, og vedvarende opstigning fra jorden på venstre side af hesten, kan trække sadlen og stopningen skæv, så man kan have mest lyst til at putte noget under sadlen for at modvirke effekten.
Men har du også tænkt over, at eksempelvis din egen
- opstilling
- balance
- måden du bruger dine hjælpere
- din krops proportioner (i forhold til sadlens størrelse)
også har betydning for, om sadlen kommer til at ligge i ubalance – fx. glider frem, til siden, tipper på næsen eller kommer til at lægge i bagvægt?
Og er du opmærksom på om du selv er i ligevægt i forhold til hvor meget vægt du træder med i højre og venstre stigbøjle?
Det er jo egentlig naturligt nok, at vi som ryttere også har stor indvirkning på sadlens (og hestens) balance, men de færreste tænker over konsekvensen af, hvis der er ikke er et match mellem rytter og sadel, og forsøger i stedet at kompensere for den ubalance, de observerer, med alle mulige andre tiltag. Fx. en sadelpad i hensigten om at den enten skal hæve sadlen bagtil eller forhindre den i at glide frem.
5 typiske rytterfaktorer med betydning for om sadlen bliver liggende korrekt på hesten
-
rytterens opstilling
- en urolig eller skæv opstilling kan betyde at tyngdepunktet i sadlen forskydes -
måden at drive på med sit sæde
- overdreven drift med sædet kan tvinge sadlen for meget frem mod hestens skulderblad, uanset hvor godt den ellers er tilpasset hesten -
sadlens sædestørrelse kontra rytterstørrelse
- hvis rytteren per for stor til sædet, og dermed ikke kan undgå at placere sin vægt delvis på bagsvidslen, vil tyngdepunktet forskydes bagud og sadlen vil trygge hesten i ryggen bagtil -
længden på rytterens ben (især overschenklen)
i forhold til sadlens konstruktion, sadelklappernes og knæpudernes størrelse og placering - dette er et meget typisk problem for teenageryttere i den sidste del af ponytiden, hvor mange faktisk i realiteten er blevet for store / for langbenede til at passe i en ponysadel - og dermed reelt er blevet for store til også at ride på ponyen, men alligevel gør det (for at få den sidste del af ponytiden med). Konsekvensen bliver desværre ofte en tendens til at sadlen skubbes fremad blot ved overschenklernes drivkraft. Men også at rytteren ikke kan indvirke optimalt med hjælperne.
Prøv selv at være bevidst om disse ting næste gang du sætter dig i sadlen.
