Udfordringer, som kan opstå når unge piger skifter fra pony til hest

Udfordringer, som kan opstå når unge piger skifter fra pony til hest

En korrekt opstilling i sadlen kan hurtigt udfordres, hvis ikke rytter og hest får de rigtige betingelser. Og særligt unge piger har flere udfordringer, som er værd at være opmærksom på.

Korrekt støtte og opstilling i sadlen påvirker både hestens og rytterens oplevelse af rideturen. Og er ikke kun vigtigt for voksne. Der er en række opmærksomhedspunker for især unge ryttere, som er værd at have styr på.

Der sker meget med kroppen for piger i teenagealderen. Mange tager et ryk i højden og hos de fleste vokser barmen. Det er også i denne periode, at mange piger skifter fra pony til hest. Sammenlagt med større bevægelser hos en hest i forhold til en ponys, kan ændringerne i fysikken hos unge kvindelige ryttere udfordre på flere måder.

Balancepunkt, rytterens og hestens størrelse kontra sadel

Blandt andet skal rytteren ofte finde balancen på ny, for at kunne sidde afslappet på hesten og give de korrekte signaler. Det har betydning for det korrekte match og valg af både hest og sadel. Anatomien skal passe sammen, og det er vigtigt at være realistisk omkring størrelsen af både hest og rytter.

Hestens størrelse, rytterens benlængde og vægt kontra knæpudernes placering, sadelklapperne længde og sadlens sædestørrelse er dér, hvor vi ofte oplever at udfordringer opstår, når en sadel skal vælges til den første hest.

En fremtidssikret sadelløsning kræver en god snak med sadelmageren om ambitionsniveau, og hvordan man kan arbejde med sadlens pasform efterhånden, som ekvipagen udvikler sig sammen. Og det kan godt betale sig at tage en uddannet sadelmager med på råd tidligt i processen.

Mange dyre fejlinvesteringer kan i det hele taget undgås med god rådgivning forud. Det er sjældent det rette at spørge sig frem i åbne fora på de sociale medier, hvor dem som svarer, alligevel hverken kan se rytteren, mærke på hesten og måle dens sadelleje op. Ligesom de heller ikke kan opstille de forskellige sadelbrands justeringsmæssige fordele og ulemper imod hinanden.

Forstyrrende bounce fra brystregionen under ridning

Støtte af barmen er også et vigtigt element, både når det kommer til den kvindelige rytters balance i sadlen og ikke mindst beskyttelse af brystvævet. Og her har vi Danmarks eneste specialist indenfor salg af high support bh´er til ridning.

Tina tilbyder som eneste i Danmark ride bh fitting, det sker i vores eget showroom på Sydsjælland eller via en online-session efter aftale. Faktisk ved hun så meget om emnet, at hun også har lavet en podcast i samarbejde med Ridehesten. 

Måske synes du også, at det godt kan være lidt af et tabu at snakke om brystvævets ubehagelige og forstyrrende bounce under ridning? I podcasten får du serveret alt det du skal vide, før du vælger din næste high support bh til ridning.