Når en hest udvikler rygproblemer, ændrer bevægelsesmønster, viser modstand under ridning eller på anden måde ikke fungerer som forventet, begynder en ofte frustrerende søgen efter årsagen.
I min praksis som sadelmager møder jeg jævnligt hesteejere, der står midt i sådan et forløb (og jeg ved at flere af mine kollegaer gør det samme).
Ofte er der allerede involveret flere fagpersoner. Dyrlæger, behandlere og undervisere har hver især bidraget med deres observationer. Og i mange af disse komplekse forløb bliver sadlen til sidst en del af udredningen.
Men hvem vurderer sadlen? Hvilke kompetencer ligger bag vurderingen? Og hvordan sikrer vi, at sadlen ikke bare bliver et isoleret tjek, men en integreret del af hestens samlede forløb?
Det er spørgsmål, som vi hos Sadelmager Jan Guldborg og vores jyske kollega Kit Hansen hos Sadelspecialisten mener, at både hesteejere og fagpersoner med fordel kan forholde sig til.
At lede efter en nål i en høstak
De færreste udfordringer hos rideheste kan forklares ud fra én enkelt faktor. Træning, management, veterinære forhold, rytterens påvirkning, hestens anatomi og sadlens funktion påvirker ofte hinanden.
Hvis en sadel begrænser hestens bevægelsesfrihed eller skaber uhensigtsmæssige belastninger over tid, kan det påvirke både funktion, trivsel og holdbarhed. Omvendt kan sadlen også blive mistænkt for at være årsagen til et problem, selvom forklaringen måske i virkeligheden ligger et andet sted.
Det er netop denne kompleksitet, der gør det tværfaglige samarbejde så afgørende.
I foråret 2026 afholdt vi et tværfagligt dagsseminar med den anerkendte internationale forsker Dr. Russell MacKechnie-Guire fra Centaur Biomechanics i samarbejde mellem os og Sadelspecialisten. Her var omdrejningspunktet netop samspillet mellem hest, rytter og sadel – og hvordan vi som fagpersoner bliver bedre til at samarbejde om udredningen.
Som Susanne Albæk Kolding, dyrlæge ved Evidensia Faxe Hesteklinik, der arbejder med heste med nedsat præstation, udtrykte det på dagen:
"Tværfaglig vidensdeling er rigtig givtigt, da det er utrolig vigtigt at se på helheden omkring hesten. Nogle gange kan det være som at lede efter en nål i en høstak. Og her er det, at det kan være særdeles relevant at spille sammen i stedet for at spille imod hinanden"
Når flere fagpersoner arbejder omkring samme hest
Hver fagperson ser kun en del af helheden. Dyrlægen vurderer den veterinære problemstilling. Behandleren registrerer spændingsmønstre og bevægelighed. Underviseren observerer ændringer i ridningen. Og som Master Saddler og Saddlefitter vurderer jeg samspillet mellem hest, rytter og sadel.
Jo tidligere vores observationer bliver samlet og delt, desto større mulighed er der for at skabe et samlet billede. I nogle tilfælde kan det være med til at reducere antallet af unødige ændringer, forkorte udredningsforløb og give hesten bedre betingelser for at vende tilbage til arbejde.
Charlotte Beck, dyrlæge og kiropraktor, var også med på seminaret og fremhævede netop værdien af de objektive måleværktøjer, vi anvender i sadelvurderingen:
"Det bedste har egentlig været at se de her heste med markører på, hvor man kan se, hvordan hesten går, om den er skæv eller lige, eller om det har noget med sadlen at gøre, eller om det har noget med rytteren at gøre. Jeg har fået nogle markører med hjem, som jeg helt klart vil bruge i mit daglige virke til at blive endnu skarpere på, hvad problemet kan være."
Rytterens afgørende rolle
En af de faktorer, der ofte overses, er rytterens egen påvirkning. En sadel kan være nok så godt tilpasset hestens ryg i stilstand, men hvis rytteren sidder skævt eller ude af balance, vil det uundgåeligt påvirke hestens bevægelse og sadlens trykfordeling.
Berider og dressurunderviser Anke ter Beek, der deltog i aftenforedraget med Russell MacKechnie-Guire, satte ord på netop denne erkendelse:
"Der var et eksempel med konfliktadfærd, som var ganske tydelig: en lille ændring i rytteren i stigbøjlerne gjorde, at konfliktadfærden blev væsentligt større. Det er ret vildt, at der faktisk er sådan en rigtig fælles stemning omkring, at vi er nødt til at kigge indad først."
Det er grunden til, at vi i sadelkonsultationer også skal vide hvordan hesten går under rytter når vi skal sikre os, at løsningen fungerer i praksis.
Et område uden beskyttede titler
En væsentlig udfordring i sadelbranchen er, at betegnelserne sadelmager og sadelfitter ikke er beskyttede titler i Danmark. Det kan gøre det vanskeligt at gennemskue, hvilken uddannelsesmæssig baggrund og erfaring man reelt møder.
Derfor er det relevant at interessere sig for, hvilke kompetencer der ligger bag den rådgivning, man modtager.
Nogle uddannelser har primært fokus på sadlens konstruktion og reparationer. Andre omfatter derudover vurdering af hestens anatomi, bevægelsesmønstre og sadeltilpasning på den levende hest.
Som medlem af den engelske brancheorganisation Society of Master Saddlers og med den højeste udnævnelse som Master Saddler, arbejder vi ud fra et sæt klare faglige standarder og etiske retningslinjer. Det betyder blandt andet, at vi:
- Gennemgår hestens historik.
- Vurderer hesten både i stilstand og i bevægelse.
- Kontrollerer sadlen før og efter eventuelle ændringer.
- Opmåler sadellejet og fører journal, så vi kan følge udviklingen.
- Rådgiver uvildigt – med udgangspunkt i hestens behov, ikke efter et salgsmål.
Hestens holdbarhed afhænger af helheden
Som Susanne Albæk Kolding opsummerede det på seminaret:
"Vi skal jo helst også fremadrettet kunne bruge hesten som den fantastiske atlet, den er. Det håber jeg inderligt, at vi kan blive ved med."
Hestens holdbarhed afgøres sjældent af én enkelt faktor. Men når vi arbejder ud fra et fælles informationsgrundlag og med respekt for hinandens fagområder, bliver det lettere at identificere de forhold, der påvirker hestens funktion og trivsel.
Ansvarlig sadeltilpasning handler ikke kun om udstyr. Det handler om at bidrage til et veldokumenteret beslutningsgrundlag omkring hesten.
Jo bedre samarbejde der er mellem hesteejer, dyrlæge, behandler og sadelmager / sadelfitter, desto bedre muligheder er der for at forebygge problemer og skabe de bedst mulige betingelser for et langt og sundt liv som ridehest.
Opfordring til tværfagligt samarbejde for hestens skyld
Nedenfor ser du det store udvalg af faglige kompetencer - dyrlæger, kiropraktorer, manuelle behandlere og sadelfittere som var repræsenteret under det sadelfaglige seminar med Dr. Russell MacKechnie-Guire fra Centaur Biomechanics. Vi er mange som anerkender behovet for tværfaglig dialog og håber at også hesteejerne og alle vores kollegaer vil tage denne tilgang mere i brug når det gælder udredningsforløb, hvor sadlen (og rytteren) måske også er en del af ligningen.
