DAGSSEMINAR (f<uldt booket) med tværfaglig efteruddannelsesdag inkl. CPD diplom. Relevant for dyrlæger og øvrige fagpersoner i hestens professionelle team. Underviser er Dr. Russell Guire fra Centaur Biomechanics. Afholdes i samarbejde med Sadelspecialisten.
Dagsseminar
For dyrlæger og øvrige fagpersoner
📅 Kl. 9.00–16.00
📍 Landbrugsskolen Sjælland – Ledreborg Allé 50, 4000 Roskilde
💰 2.199 kr. ekskl. moms (mulighed for kollega-rabat)
Alle pladser er fuldt booket
Introduktion:
– et fagligt blik på samspillet mellem hest, sadel og rytter i klinisk praksis
Rygproblematikker, nedsat præstation og adfærdsændringer under ridning hører til blandt de mest komplekse udfordringer i arbejdet med rideheste. I mange tilfælde spiller samspillet mellem hest, sadel og rytter en afgørende rolle – men det er sjældent entydigt, hvad der er årsag, og hvad der er følge.
For dyrlæger og behandlere rejser det et centralt spørgsmål:
Hvornår er sadlen en relevant del af problemstillingen – og hvornår bør fokus fastholdes på andre forhold hos hesten?
Dette dagsseminar giver et evidensbaseret og praksisnært indblik i netop denne problematik og styrker den faglige vurdering i komplekse ryg- og præstationsrelaterede forløb.
Underviser
International forsker Dr. Russell Guire fra Centauer Biomechanics, som også har en PhD i Equine biomechanics.
Kurset foregår overvejende på engelsk, men med mulighed for dansk tværfaglig dialog, med bl.a. de to danske specialister i sadeltilpasning Kit Hansen, Sadelspecialisten (Jylland) og Sadelmager og Jan Guldborg (Sjælland), som begge er uddannede Qualified Saddlefitters i det engelske uddannelsessystem under Society Of Mastersaddlers.
Hvis du står med cases som fx.:
- ryg/øget spænding/nedsat præstation uden entydig årsag
- tvivl: sadel vs. andet (hest/rytter/træning)
…så er dagen lavet til at give en bedre beslutningsramme og fælles tværfagligt sprog.
Indhold og tilgang
Dagen er opbygget med både teori og praksis og kombinerer forskningsbaseret viden og ”state of the art” måleudstyr med konkrete observationer, cases fra praksis og tværfaglig sparring.
Vi arbejder blandt andet med:
- Evidensgrundlaget for sadelrelaterede påvirkninger af bevægelse, belastning, præstation og velfærd
- Principper for korrekt sadeltilpasning
- Anvendelse af objektive målemetoder (fx trykmålinger og dataanalyse) som supplement til den faglige visuelle vurdering
- Tværfaglig dialog sparring undervejs
Eftermiddagen afsluttes med praktiske cases, hvor konkrete problemstillinger illustreres og drøftes i fællesskab på tværs af fagligheder.
Undervejs prioriteres tid til sparring og mulighed for at stille spørgsmål direkte til både Russell MacKechnie-Guire, Kit Hansen og Jan Guldborg
Målgruppe
Dagsseminaret henvender sig primært til hestefagdyrlæger, men er også relevant for øvrige fagpersoner i teamet omkring hesten – herunder kiropraktorer, fysioterapeuter, osteopater, massører og andre, der arbejder professionelt med hestens bevægeapparat og funktion.
Seminaret er med andre ord relevant for fagpersoner, der:
- arbejder med ryg- og præstationsrelaterede problemstillinger
- ønsker større sikkerhed i vurderingen af sadlen som mulig medvirkende faktor
- vil styrke samarbejdet og den fælles faglige forståelse omkring hesten
Udbytte og CPD relevans
Seminaret er udviklet med henblik på at indgå som CPD-relevant efteruddannelse og kan dokumenteres i forhold til klinisk ræsonnering og håndtering af multifaktorielle problemstillinger.
Efter seminaret har deltagerne:
- Et mere nuanceret beslutningsgrundlag i komplekse kliniske forløb
- Større sikkerhed i at vurdere, hvornår sadlen er relevant – og hvornår den kan frikendes
- En styrket forståelse af rytterens rolle som påvirkende faktor for sadlens funktion og dermed for hesten
- Et fælles fagligt sprog og netværk, der kan understøtte mere målrettet samarbejde omkring hesten
Fokus er ikke på facitlister, men på at stille bedre spørgsmål og træffe velovervejede valg i praksis.
Download info-ark med beskrivelse og læringsmål i relation til CPD relevans
Praktisk information og tilmelding *)
-
Adresse
Landbrugsskolen Sjælland, Ledreborg Allé 50, 4000 Roskilde
-
Pris (inklusiv fuld forplejning med kaffe, the, brød, frugt, frokost og kage)
2.199 kr. ekskl. moms for deltager nr.1
Tip: Tag en kollega med og få 15% rabat på deltager nr. 2+ fra samme virksomhed
Anbefalet: Dagsseminar + aftenforedrag samme dag (tværfaglig helhed).
Tilvalg for dagsdeltagere: 100 kr. ekskl. moms ved samtidig booking.
- Alle pladser er fuldt booket
Vi har et begrænset antal pladser af hensyn til optimal betingelser for formidling og dialog. Ventelisten sikrer at du får hurtig besked, hvis vi får et eller flere afbud, så du kan gå ind og reservere en plads.
Tilmelding er bindende pr. 1. april 2026 *)
________________________________________________
EKSTRA TILBUD - en naturlig forlængelse og perspektivering...
Aftenforedrag kl. 18.30-21
"Sådan påvirker rytteren hestens præstation under ridning"
Som afslutning på dagen tilbyder vi et åbent aftenforedrag med Russell Guire, der sætter særligt fokus på rytterens betydning som påvirkende faktor i samspillet mellem hest og sadel.
Her rettes opmærksomheden mod, hvordan rytterens opstilling, balance og indvirkning kan have afgørende betydning for sadlens funktion – og dermed for hestens bevægelse, komfort og trivsel. Små ændringer hos rytteren kan i mange tilfælde gøre en markant forskel for hesten.
For dagsdeltagere fungerer aftenforedraget som en naturlig forlængelse og perspektivering. Samtidig udbydes foredraget selvstændigt for ryttere og hesteejere, der ønsker større forståelse for deres egen rolle og ansvar i forhold til hestens velfærd under ridning.
Særtilbud for dig der deltager i dagsseminaret: Pris kun 100 kr. ekskl. moms (gælder kun ved tilkøb i forbindelse med booking af dagsseminaret (normalpris 299 kr. inkl. moms).
Du kan også læse mere om aftenforedraget her

*) Særlige handelsbetingelser gælder for køb af dette dagsseminar:
Dette er en tværfaglig efteruddannelse, relevant for dyrlæger og øvrige fagpersoner i hestens professionelle team. Begrænset antal pladser af hensyn til optimale læringsforhold. Deltagergebyret inkluderer udstedelse af CPD diplom samt fuld forplejning m. kaffe/the hele dagen og brød, frugt, frokost og kage. Vi tilbyder kollegarabat, hvis I tilmelder flere ansatte fra samme virksomhed.
Tilmelding er bindende pr. 1. april 2026 - dvs. at vi ikke refunderer, hvis du melder afbud fra og med denne dato. Ved afbud før denne dato modregnes administrationsgebyr på 100 kr. ekskl. moms i udbetalingen.
Underviser er Dr. Russell Guire fra Centauer Biomechanics. Kurset foregår overvejende på engelsk, men med mulighed for dansk tværfaglig dialog, med bl.a. de to sadelmagere Kit Hansen og Jan Guldborg.
Ret til aflysning forbeholdes og vi refunderer naturligvis fuldt deltagergebyr såfremt vi må aflyse. Når du tilmelder dig accepterer du samtidig at Sadelmager Jan Guldborg og Sadelspecialisten ApS må sende dig informationer om dette og nye invitationer til kommende sadelfaglige events (du kan naturligvis altid afmelde dig igen).